Om Valgugen

– Elevdemokrati 365 dage om året

Elevernes første møde med demokratiet

Skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, og derfor skal skolens virke være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det fremgår af formålsparagraffen i folkeskoleloven.    

Når man skal undervise i demokrati og medbestemmelse, eller skabe en mere demokratisk skole, er det ofte nødvendigt at oversætte teorier om samfundet, de kan bruges i skolen. Denne oversættelse kan f.eks. være, når vi bruger teorier om ‘det store samfund’ i praksis til at sige noget om det ‘det lille samfund’ (f.eks. skolen eller klasselokalet).  

Elevrådsvalg: en demokratisk proces  

Én af de vigtigste ting at have for øje, når man overfører teorier om demokrati i ‘det store samfund’ til skolen, er forskellen fra de demokratiske processer i staten. Skolen er en institution i et demokratisk samfund, men den er ikke en demokratisk institution. Eleverne og lærerne er ikke set som ligestillede ‘skoleborgere’, og skolens ledelse er ikke demokratisk valgt af skolens indbyggere. Skolens formål er at give eleverne den bedst mulige uddannelse, herunder at klæde eleverne på til at være borgere i et demokratisk samfund. Det udelukker dog ikke, at demokratiske processer finder sted på skolen og i klasselokalet, bl.a. når der skal vælges et nyt elevråd. Elevrådet er derfor en rigtig god læringsplatform, da det er elevernes første møde med en større demokratisk proces. Inddragelsen af elever gennem mere formaliserede kanaler, såsom elevråd, er netop opstået for at styrke elevernes demokratiske sans og deres evne til at engagere sig i samfundet generelt.

Styrker elevernes empati  

Ved at inddrage eleverne i de demokratiske processer på skolen, udvikler eleverne deres empatiske og refleksive evner gennem forhandlinger om spilleregler og normer i klasselokalet, i undervisningen og på skolen generelt.  

Deres samarbejdsevner modnes og ligeledes gør deres evner til at lade hinanden komme til orde gennem informationsdeling og planlægning af forskellige klasse- og skolearrangementer.  

Den generelle elevinddragelse, både i undervisningen og gennem elevrådsarbejde, skaber også større samfundsengagement hos eleverne, fordi de bliver bedre til at debattere og forhandle. De får dermed større mod på at deltage i politiske diskussioner (Gloy, 2014)

 

Demokratisk selvtillid  

Når demokratisk selvtillid nævnes her, forstås det som noget, der findes indeni den enkelte, og som kan vokse og udvikles med tiden og med erfaringer. Det er både det at have handlekraft i relation til det politisk anliggende, men det er også det at være et menneske, der indgår i samfundet til dagligt (Riggelsen, 2021).   

Undervisningsforløbs omdrejningspunkt er at skabe større demokratisk selvtillid hos eleverne, og derfor er undervisningsmaterialerne bygget op omkring denne definition af demokratisk selvtillid, der er inddelt i fire sammenhængende dele, hvor man:  

  1. Tror på, at man har noget at sige, og at man gør det  
  2. Oplever, at der er nogle, der er villige til at lytte til én  
  3. Tror på, at man kan handle og påvirke samfundet   
  4. Opfatter sig selv som relevant og forpligtet til at påvirke samfundet

Demokratiet er kun så stærkt, som dets borgere er tilsammen. Det er derfor afgørende, at unge også føler sig i stand til og motiveret til at være en del af demokratiet (Riggelsen, 2021)


Demokrati er noget, alle skal øve sig i  

For at styrke elevernes demokratiske selvtillid er dette undervisningsforløb bygget op på en måde, hvor der er fokus på flere forskellige elementer. Men centralt er det følgende: At turde være modig, at være vedholdende, at mene noget, at være uenig med andre, at lytte og at være nysgerrig.  

For demokratiet er noget, man skal øve sig på, og de fleste af os kommer til at øve sig på det resten af livet. For at kunne øve sig på demokratiet kræver det deltagelse, og det kræver, at der er skabt et rum, hvor alle er inddraget og har indflydelse. Dette gælder både i og udenfor skolen. I klasselokalet er det afgørende at overveje, hvor meget af magten man kan give til eleverne, da dette vil være en del af deres demokratiske udvikling.  

Skolen er for børn en af de bedste træningsbaner for demokratiet

Som den danske teolog og demokratiforkæmper Hal Koch sagde: “Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform der skal tilegnes” (Koch, 1945), og derfor kan man ikke blot forberedes på demokratiet ved at læse og høre om det. En demokratisk livsform kan kun tilegnes ved at prøve den i praksis.  

Elevdemokratiets historie  

Elevdemokrati er forankret i faste institutioner såsom elevorganisationer og i skolernes elevråd. Elevernes organisation er tæt forbundet med skolernes elevråd, da det fungerer som en demokratisk institution, der bredt repræsenterer skoleelevernes stemme.

Skabelsen af elevernes organisation  

Et vigtigt element i elevdemokratiets historie er den elevbevægelse, der førte til skabelsen af elevorganisationer.  

Første bevægelse hen imod at organisere de danske skoleelever skete i slutningen af 1950erne, da eleverne begyndte at danne elevråd rundt på landets skole, og op igennem 1960’erne begyndte skoleelever at organisere sig regionalt.  

Efter 2. Verdenskrig havde svenske elever organiseret sig i Sveriges Elevråds Central-Organisation, og dette blev de danske elevers inspiration. I 1965 blev Danske Gymnasie Sammenslutninger dannet. Denne sammenslutning blev fulgt af en landsorganisation for HF-uddannelser, og i 1969 fulgte folkeskoleeleverne organisering. Folkeskoleeleverne stiftede Landsorganisationen af elever. Organisationens intention var at blive en kompetent forhandlingspartner i alle spørgsmål vedrørende skole, men det skulle vise sig at tage mange år før dette skete (Vyff, 2019). 

Landsorganisationen af elever stod bag mange aktioner i løbet af 1970erne, f.eks. skolestrejker, protestkampanger og demonstrationer mod beskæring af skolelektionernes længde. Støtten til organisationen var i 1970’erne forøget, men organisationen blev plaget af en splittelse mellem forskellige grupperinger. Derfor fulgte der årtier med en svækket elevbevægelse, både i forhold til aktiviteter og i forhold til antallet af medlemmer. Dette betød, at organisationens indflydelse på dette tidspunkt også var dalende (Vyff, 2019) 

I 2004 blev Danske Skoleelever skabt, og det lykkes på dette tidspunkt at samle det, der var tilbage af de gamle organisationer. Tilslutningen til organisationen var efterfølgende stigende, og med dette fulgte også større politisk indflydelse. Siden da har der kun været én organisation for grundskoleelever, som har varetaget elevernes uddannelsespolitiske interesser, repræsenteret elevernes stemme i den politiske dagsorden og styrket elevdemokratiet (Vyff, 2019)